Kategorier ,

Diciannove

231,00 kr.

Diciannove er den første hvidvin som LumiLuna skabte.

Druerne er høstet fra en mark etableret I 1963. Området er kuperet og plukningen varierer alt efter terrænet. Vinstokkene på bakkerne høstes cirka 10 dage før dem nede i dalen.

Derefter afstilkes og presses druerne inden de ligger til maceration i 48 timer. Efter 6 måneder på bærmen inden flaskning blandes de to forskellige ”plukninger”.

Diciannove er produceret i begrænset antal og alle flasker er nummeret. Kun 1974 flasker.

  • Vinbonde: Lumiluna
  • Drue: Trebbiano, Malvasia, Grechetto
  • Alkoholprocent: 12,5%
  • Lokalitet: Umbrien
  • Årgang: 2022
  • Kategori: Naturvin
Pris ved køb af   6 flasker: 196,35,-
Pris ved køb af 12 flasker: 184,80,-
(må gerne kombineres med andre flasker)

På lager

Lumiluna – Når ungdommen tager over.

I Umbrien lidt syd for Perugia, har Giulio Rinaldi og Luca Bigicchia dyrket vin siden 2015 under navnet Lumiluna. De beskrives som noget så usædvanligt som “vinrestauratører”, og har en mission om at redde forsømte vinmarker i området og dermed vedligeholde den rige lokale vinhistorie og kultur.

I området er der et større antal vinbønder der er nået en alder, hvor det at vedligeholde vinmarkerne bliver uoverskueligt. Her kommer Giulio og Luca ind i billedet. De forpagter markerne og skaber moderne vin som har naturen i fokus.

 

Deres tilgang til vinavl er kendetegnet ved at arbejde med vinmarker, der har været i fare for at gå tabt. Uanset vinstokkenes alder, jordtype eller eksponering, vurderer de mulighederne for at dyrke det specifikke område og bevare vinmarkens historie og udbytte. Deres primære mål er at bevare landbrugsarven i regionen. Som følge heraf dyrker de en række druesorter, der afspejler de seneste små 100 års vinavl i Umbrien, herunder lokale druesorter som Trebbiano, Grechetto, Malvasia og Sangiovese.

Deres engagement i at bevare vinmarkerne og deres passion for vinavl skinner klart igennem i deres arbejde. De forvalter 15 forskellige vinmarker inden for en radius af 14 kilometer omkring deres vinkælder.

Giulio og Luca bruger etiketter inspireret af deres yndlings amerikanske animerede tv-serier, dette er med til at gøre de historiske vinmarker til et moderne produkt der både kigger bagud og fremad samtidig. Med en respekt for historien tør de tænke visionært. Dette kan både smages og ses.

 

På lager